Profil
Profil beskriver firmaets baggrund og relevante emner
Erfaring profil
Profil af grundlæggeren Jørn Nikolajsen er cand. jur. fra 1989 og har de sidste 18 år været praktiserende jurist.
Firmaet har udviklet eget økonomisystem til forbedring af effektiviseringen og overblik. Ud over økonomiværktøj har firmaet opbygget sagsbehandling oven på agile paradigmer der udvikler dokumentstrukturen og indholdet løbende. Resultatet er en forbedret kommunikation, hurtigere sagsbehandling og fejl som undgås til glæde for kunden. Dette giver din jurist mere overskud til at varetage dine interesser.
Medieadgang
Foruden nærværende hjemmeside kan der opnås adgang til firmaet på legaloffice.dk, Facebook, Instagram, inkassojuristen.dk og husjuristen.dk
Sikkerhed firmaoplysninger
Juristfirmaet.dk er et juristfirma. Juristfirmaer tilbyder mange forskellige juridiske ydelser. En jurist og en advokat har den samme uddannelse fra universitetet.
Klienten har krav på den bedste service. Brugervenlighed er i centrum med et let forståeligt sprog og en hurtig sagsbehandling som de vigtige servicefaktorer. Forudsætningen herfor er i dag et avanceret kontormiljø med det nyeste edb/internet-udstyr på markedet. Juristfirmaet.dk har faciliteterne og ønsker at give klienten de bedste svar så hurtigt som muligt, altid opdateret og relevant.
Konstant løbende juridisk kvalitetsstyring og logistikudvikling kontrolleret af et moderne edb-miljø, giver et stort fagligt overblik. Sidegevinsten er en hurtigere og sikrere sagsbehandling.
Vi overholder General Data Protection Regulation (GDPR) i databeskyttelsesforordningen og garanterer at dine personlige oplysninger ikke overlades til uvedkommende.
Computerne er sikret mod hackere via et professionelt net hotel der beskytter sitet og firmaets e-mails. En avanceret router i bygningen og firmaets automatisk opdaterede anti virusprogram med firewall m.m. i computere og smartphones beskytter ligeledes klientens personlige data.
Alle computere og smartphones har adgangskoder og tager løbende back-up af journaler mv., der kopieres til et eksternt krypteret medie sikret mod uautoriseret brug.
Firmaet kan sende og modtage e-mails med digital signatur.
Ønsker du at maile et dokument kan det sendes krypteret, så ingen har mulighed for at hacke meddelelsen undervejs til Juristfirmaet. Kontaktformularerne på hjemmesiden kan benyttes som et nemmere alternativ.
Personale
Netværk med advokater eller jurister giver inspiration til udveksling af erfaringer og faglig viden.
Løbende efteruddannelse er en selvfølge for personalet.
Uopfordret ansøgning sendes til persondata@juristfirmaet.dk
Ansvar profil
Man kan klage over et advokatfirma til Advokatnævnet som er klageinstans for advokater, medens klager over juristfirmaer stiles til den uafhængige myndighed Forbrugerombudsmanden.
De er sikret mod eventuelle fejl via firmaets ansvarsforsikring på 2 mio. kroner. Forsikringen dækker alle firmaets produkter inkl. juridisk rådgivning og økonomiske beregninger. Det er muligt at hæve forsikringsværdien ved enkelte større sager.
Deres sag bliver ikke omtalt – vi respekterer tavshedspligten.
Vælger du Juristfirmaet.dk som din rådgiver, har du valgt en personlig rådgivning, hvor din sag bliver varetaget af en jurist fra start til slut. “Det er rart, når en rådgiver giver sig tid til at sætte sig ind i vores situation og kommer med konkrete løsningsforslag!” siger mange.
Ring mig op – Anmod om tilbud – Tilføj dokumenter – Bestil online
Copyright © 2006 – 2023 Juristfirmaet.dk | CVR 25988035 | Webprogrammør Erik Ravn Nikolajsen